Der er matematiske formler og proportioner i musik, der er fysik i akustik, og så påvirker musik den menneskelige psyke. I denne programrække udforsker vært og klassisk koncertpianist Katrine Gislinge sammenhænge mellem klassisk musik og naturvidenskab. I løbet af 4 programmer taler Katrine Gislinge med eksperter indenfor hjerneforskning, lydteknik og akustik, matematik og musikterapi. Sammen lytter de til og taler om klassiske stykker med tematisk relevans for programmernes emner.