Har du tænkt over, hvad din stemme har betydet for dit liv og din selvforståelse? Jacob Nossell, der er talehandicappet, tænker over det hver dag. Sammen med den erfarne radiovært Emil Rothstein-Christensen har han lavet en radioserie, der med garanti ikke lyder som andre programmer. I serien undersøger de, hvad stemmen betyder for os: hvordan den giver os myndighed, hvordan den kan forføre, og hvordan et liv helt uden stemme eller taleevne ser ud.
Produceret af Filt Cph.